Thomas Olesen – Giant G2500 HD (minilæsser)

Thomas Olesen driver og ejer Pilegaard ved Grenå. Thomas købte sig ind ved sine forældre for 20 år siden, og for ca. 9,5 år siden købte han sine forældre ud af gården. Men hans far, Knud Erik, er stadig en stor del af gårdens drift. Udover Thomas og hans far har de fire ansatte. Thomas driver svineproduktion med full-line produktion: søer, smågrise, slagtesvin, og har 100 hektar med forskellige afgrøder.

Thomas købte sin minilæsser i august 2023. Han vidste ikke, at han havde behov for en minilæsser, for det var hans medarbejder, som efterspurgte den. Thomas udtaler: ”Vi har over længere tid lånt naboens, men mine medarbejdere blev ved med at argumentere for, at vi også kunne få en selv.” Efter Thomas lod sig overbevise og købte minilæsseren, er han blevet meget glad for den. ”Vi bruger den til rigtig mange ting, mange små opgaver, men primært til flytning af halm og læsning, så vi ikke behøver at have gang i traktoren, for den er jo billigere i drift.”

Giant G2500 HD er udstyret med en ny Tier IV Kubota 4-cylindret dieselmotor, der ikke kræver udstødningsgas efterbehandlingssystemer for at sikre optimal ydeevne og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Standardspecifikationer på Giant G2500 HD inkluderer en 2-trins gearkasse og kraftige aksler, der sikrer høj trækkraft og en maksimal kørehastighed på op til 20 km/t. Den kompakte læssemaskine kan også udstyres med en lukket kabine, der giver mulighed for opvarmning og sikrer optimal førerkomfort.

Da Thomas skulle købe en minilæsser, havde han været ude og undersøge markedet, inden han tog kontakt til vores sælger, Rasmus. De fik i samarbejde fundet frem til hvilke behov og problemstillinger Thomas havde i dagligdagen og fandt en optimal løsning, nemlig en Giant G2500 HD. ”Jeg er glad for at handle hos Lyngfeldt, og jeg fik en fin service og rådgivning ved købet,” fortæller Thomas.

Thomas ser fremtiden lys. Han fortæller: ”Planen er, at vi skal have lavet en tilbygning til den ene lade, så vi får mere plads.” Selvom der er afgifter, som ligger og spøger, er han meget fortrøstningsfuld og er ikke bange for, hvad fremtiden bringer.