Peder Kremmer – Kremmer Jensen ApS

Peder Kremmer er en medejer af Kremmer Jensen ApS beliggende på Samsø, der driver en entreprenør- og maskinstationsvirksomhed. Han deler ejerskabet af virksomheden med sin bror og fætter. Kremmer Jensen ApS er en alsidig virksomhed, der opererer inden for flere sektorer, herunder entreprenørarbejde, landbrug og ejerskab af Onsbjerg Varmeværk, et privat anpartsselskab, som familien også ejer.

Kremmer Jensen ApS har et omfattende udvalg af maskiner til deres aktiviteter. Senest har de investeret i en ny T7.315 HD. Deres primære maskinleverandør er New Holland, og de har et bredt udvalg af maskiner fra dette mærke, herunder:

  • 10 stk. New Holland traktor 40 -355 hk.
  • 2 New Holland mejetærsker – CX8080 og CR9.80
  • 1 New Holland bigballepressere
  • 1 New Holland minigraver

Peder udtaler: ”Vi har altid haft New Holland traktorer, og i 2017 fik vi en New Holland mejetærsker, som vi er glade for.” Efterfølgende har de byttet en af deres ældre mejetærskere af andet mærke ud med endnu en New Holland mejetærsker. Peder udtaler: ”Vi er glade for mejetærskerne; de er nemme at betjene og nemme at vedligeholde og reparere på. Så når vi skal have en ny mejetærsker, bliver den nok også en gul New Holland.”

Kremmer Jensen ApS har handlet med Lyngfeldt i mange år Peder fortæller: ”Vi får en god opbakning fra Lyngfeldt, hvis der er noget vi er i tvivl om eller har spørgsmål til er der altid hjælp at hente og vi kan altid få et godt råd i telefonen, hvis vi har brug for det. De er også været flinke til at komme over til os så hurtig som det kan lade sig gøre. Der har altid været en god opbakning fra værkstedet, det er de samme der er kommet igennem mange år, så man har en god relation og kender hinanden. Der er ikke udskiftning så man kender medarbejderne og man kan regne med at det er folk man kender der kommer og det er altså ikke uden betydning”. Fortæller Peder.

Med en stærk forankring i New Holland-maskiner og et tæt samarbejde med Lyngfeldt har Peder og hans team opnået succes gennem årene. Deres seneste investering i en T7.315 HD vidner om deres fortsatte engagement i at holde deres maskinpark moderne og effektiv. Med stærke relationer og pålidelig support fra Lyngfeldt er Kremmer Jensen ApS godt rustet til fremtiden